tirsdag den 24. april 2012

nogle gange er man heldig ibland har man tur




jeg har forgæves prøvet at sælge disse smukke gamle istallerkener på loppemarked, både i Holte og Klampenborg, og det er ikke lykkedes. Man forstår simpelthen ikke hvorfor, for de er da noget af det smukkeste. Nå, men nu har jeg altså selv fået øjnene op for, hvor smukke og glas-elegante de er. Jeg vil da ikke af med dem! Dem skal mine børnebørn spise is af, med vafler og skovjordbær, mens gøgen kukker i det fjerne.Basta! Så nogle gange er man heldig...


jeg har förgäves försökt sälja de här glasstallrikarna på loppis, både i Holte och Klampenborg, men har inte lyckats. Man förstår helt enkelt inte varför, för de är ju så vackra, så vackra. Men nu har jag själv börjat se skönheten och glas-elegancen i dem. Jag vill ju behålla dem! Mina barnbarn ska äta glass på dem, med rån og smultron, medan göken ropar ku-ku i skogen. Basta! Så ibland har man tur...

6 kommentarer:

Beth sagde ...

Øv, men forståeligt, at du vil beholde disse smukke asietter. Ellers lige noget for en glas samler. Jeg er sikker på, at de tre poder vil elske mormors is og vafler serveret på disse små kunstværker.

Dorte sagde ...

Det er altid godt med sådan nogle lidt anderledes ting, som børnene kommer til at kunne huske. Mormors magiske isasietter -det er da fantastisk! Jeg vil også gerne have is, vafler og blåbær på sådan en :)

Mutti sagde ...

Ja det var godt du ikke kom af med dem! Vi må finde nogle samle sodavandsglas der passer i farven.

Lea sagde ...

Det synes jeg egentlig er en ret fornuftig tilgang til det! For jeg kan nemlig også ret så godt li' dem!

Morbror Jonas sagde ...

Det er en rigtig god ide. Man skal huske at definere hvorfor man har hvad man har, ellers kan det være man glemmer dem.

Ullis sagde ...

Jättefina tallrikar. Hade jag inte haft så mycket glas och prslin så hade jag köpt dem av dig!