Kære bloglæsere,
Jeg hedder Lea aka svigerdatteren og er dagens gæsteblogger. Jeg har aldrig gæsteblogget, eller blogget for den sags skyld, så jeg ved faktisk ikke hvordan man gør. Et blogindlæg skal sikkert både have en hook og en forhistorie og en pointe og alle mulige fancy kommunikationsting. Det har jeg ikke. Jeg har til gengæld et appelsintræ.
Jeg holder virkelig meget af mit appelsintræ. Jeg købte det i Netto til 129 kr. på et meget magert SU-budget. Jeg havde ønsket mig et i meget, meget, meget lang tid. Men de var for dyre og jeg ville nok slå det ihjel. Men 129 kr. var dog til at overse. Også i tilfælde af et pludseligt dødstilfælde. Men mod al forventning overlevede træet, som i øvrigt hedder Appelsin og slet ikke er en appelsin men en stueappelsin/Calamondin. For dem der ikke ved det, er en calamondin en syrlig fætter på størrelse med en mandarin. Og så smager den også lidt som en syrlig mandarin.
Nå, men altså når jeg siger at Appelsin overlevede, så er det lidt en tilsnigelse, for godt nok overlevede det med grønne blade og blomster. Men det tabte også både blade og frugter og jeg var heldig, hvis der sad en frugt på.
Men så holdt vi op med at ryge for 1½ år siden. Og det kunne Appelsin åbenbart godt li’. Sidste jul så hun sådan ud:
Og hen ad forsommeren så appelsinerne sådan ud:
Nu er det jo sådan, at et citrustræ udmærker sig ved at både kunne have blomster, umoden frugt og moden frugt på en gang. Og lige nu står Appelsin med en masse grøn frugt og spontanblomstrer i ny og næ. Det mente visse unavngivne personer (min mor og Jonas) ikke var optimalt. Så under moderat psykisk pres plukkede jeg de modne mini-appelsiner. Det bryder jeg mig egentlig ikke om, fordi jeg synes hun er så fin med al den orange frugt. Men altså, de har måske en pointe af en art. Under alle omstændigheder blev det til denne skål:
Det ser muligvis ikke ud af meget. Men det stakkels kræ må vendes i ny og næ, for det eneste sted der er plads i vores lejlighed til prinsesseappelsinen, kommer der ikke sol på hele kræet. Så frugt kan man kun have på den ene side.
I mangel af bedre choppede jeg de små appelsiner op, og endte med dette:
Dem kogte jeg ind med lidt vand og tilsatte sukker og cointreau til sidst for at ende ud med min helt egen calamondinmarmelade. Lavet af frugter jeg har kendt siden de var blomsterknopper:
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så stolt af denne hulens marmelade, lavet på bittesmå appelsiner af en bittelille høst, som blev til et enkelt bittelille glas marmelade. Men det er jeg altså.
Så hurra for Appelsin!
14 kommentarer:
Hej Lea - hvor er det hyggeligt at se dig her og høre historien om Appelsin. Har selv en calamondino der giver henved 100 frugter et par gange om året. Har næsten lige givet nyt jord og større potte og der er allerede masser af frugter på vej. Næste gang du høster er der måske til to glas. Knus og god fornøjelse med blogningen.
Herligt at høre de kan blive til noget de små pus.
Det er egentlig lidt utroligt så kærligt et forhold, man kan få til en lille plante med knap så gode livsbetingelser. :)
Knus
Nej hvor sjovt. Jeg har også sådan er træ. Dog giver de ingen frugter jeg kan bruge til noget, for der er/og har altid været små pilfingre som har plukket dem for tidligt. Nu har jeg dog en slags speciel citrustræsgødning og den er virkelig effektiv :-)
Dog ikke mod pilfingre ;-)
Ja jeg giver også mine gødning, og planter den i citrusjord. Ellers er det jo helt forskrækkeligt (syntes gødningsproducenterne i hvert fald) :)
Kan nu godt forstå det er fristende at pille frugterne af, hvis man ikke er særlig stor.
Minder mig dog om det modsatte som en gammel studiekammerat gjorde som lille sammen med en veninde: bed en bid af alle æblerne på et æbletræ. De var vist svært upopulære...
Det er et smukt træ, og jeg er sikker på, at marmeladen smager skønt!
Det er en god historie du fortæller, Lea.
Hej Lea og Eva!
Hvilken god ide med en gæsteblogger og specielt med en god en af slagsen med en god historie i ærmet!
Skønt at høre om Lille Appelsin. Jeg kender alt for godt det med at være stolt af sine planter og viser gerne frem af tomater, majs og squash, når jeg har gæster på besøg! ;-)
Bort set fra det, var jeg rigtig overrasket over at høre, at Appelsin har fået nyt liv efter hjemmet er blevet røgfrit... Tankevækkende!!
Hvor er du god til at gæsteblogge. Det var en dejlig historie. Tak. Sød blog din svigermor har her :-)
Hyggeligt med en gæsteblogger. Nu prøver jeg atter at skrive et indlæg . Det sidste forsvandt og det fordi min iPad i dag bag om at blive opdateret og så skete der ting og sager.
Lea ville blot fortælle, at jeg har haft samme oplevelse som dig, mit var bare et citrontræ. Der var og ikke rygestop involveret, men skadedyr, så da første gas lemon curd blev fremstillet, var der ingen ende på nydelsen da det blev spist.
Så morsomt å lese om appelsintreet ditt. Jeg forstår godt du er stolt av både treet og marmeladen. D
Tak Maria og Eva. :) Og ja den smager faktisk slet ikke så dumt! :)
@Mette - Jeg tænkte nok du ville være helt med på den bølgelængde :)
Det er meget tankevækkende, at den blev så glad for at holde op med ryge. Vores anden plante, som hedder Palme, er også blevet tydeligt kønnere. Så det er jo nok ikke for sjov, at nikotin er et ukrudtsmiddel...
Hov!
Så jer slet ikke da jeg skrev sidste kommentar.
Tak Drudeblaa, jeg er glad for at du kunne li' den :)
Beth, ja det er altså skægt så stolt man bliver! Er det selvsamme citron, som nu bor hos Eva?
Åh, jeg ønsker mig også et appelsintræ! Eller måske skulle jeg starte med en potteplante, der lever i mere end en måned. Planter og mig er bare ikke særligt gode venner...
Herlig historie :)
Jeg har også et lille appelsintræ - dog døjer jeg pt med at frugterne bliver bløde og falder af én efter én. Nogen bud på om det er fordi jeg over- eller undervander træet?
Send en kommentar